SØSLANGE
Koordination, balance, styrke, kredsløbstræning
Stå gerne flere omkring Søslange. Stå op på nederste reb og hold balancen. Gå nogle skridt frem og tilbage, mens I støtter ved øverste reb. Find balancen igen.
Gå sidelæns - primært i lodret stilling. Gå sidelæns mens du hænger skråt bagud - i strakte arme.
Lav ”kongens efterfølger” fra rebside til rebside og bestem skiftevis hvilke balance- og koordineringsøvelser der skal udføres ved ”stop”.
Stil jer en - to - eller tre side og side på rebet. Sæt det i sving og brug både mave og ryg til at komme til stående lodret. ”Fald” derefter henholdsvis forover og bagover og tving kroppen til igen at komme til lodret. Fortsæt disse styrkekrævende (coremusklerne) så lang tid, at pulsen tydeligt stiger .
Lav armbøjninger og armstrækninger på løst over-reb, mens du stadig står på bundreb. Hæng ud og find balancen inden øvelsen.
Lav benbøjninger/squat, bagudrettet, mens du står på nederste reb og holder i øverste reb.
Brug fantasien - og ”leg med hele kroppen” - det både styrker musklerne og øger kropsbevidstheden.