Montebello, Helsingør
Motions & Mødestedet i udkanten af Montebelloskoven, Kronborg Ladegårdsvej, er et tiltag fra Helsingør Kommune for at få bredt kommunens udendørs aktivitetsmuligheder – mere rundt i byen.
Processen var også her indkaldelse til borgermøde for interesserede, med kommunal projektleder, som ordstyrende. Opdeling i tre grupper, delt efter interesseområde og alder, valg af ønskede aktivitetsmuligheder og dermed delvist af træningsstationer. Afsluttende med opsamling , sammenkobling og endelig opbakning til en samlet plan for området. Lokalt engagement og ejerskab. Her opstod efterfølgende en Facebook-gruppe, som hjælper hinanden med at holde fast i fællesskabet og at få trænet.
Langs skovstien blev station for dårligt gående placeret, børnenes træningsstation kom delvist ind under træerne i yderkanten af pladsen, og træningsstationen til den mere intense og krævende træning blev lagt langs søen (og kan senere blive en aktiv del af en løberute).
Målgruppen er her børn fra nærliggende skole, dagplejegrupper, beboere fra et boligkvartér med behov for gratis sunde aktiviteter, en slags ungdomspension, mange friske seniorer og et rehabiliteringscenter med borgere i forskellige aldersgrupper tilknyttet.