Produktion og brugerinddragelse

I produktionen samarbejder vi med et midtsjællandsk tømrerfirma. Dette samarbejde sikrer kommende brugere tilbuddet om et møde med produktet gennem aftalte besøg i værkstedet og en eventuel indflydelse på kommende motionsmoduler, herunder muligheden for, ud fra vores grundmoduler, at skabe netop det ønskede lokale pladser fra Sundhed & Livsmod. Alt sammen for at skabe og opbygge brugerinddragelse, energi, engagement og ejerskab omkring stedet hos frivillige og de sundhedsfaglige medarbejdere.

Af samme årsag bliver en – to udviklingskonsulenter tilknyttet projektet, og det er disse to, som sammen med brugere, frivillige og prof. tager teten i de efterfølgende forløb.


Opbygningsfasen

Under opbygningsfasen tilbyder konsulenterne at deltage i/evt. at stå for: formøder, et lokalt intro-møde og op til 8 planlagte arbejdsgruppemøder, kontakt til lokale medier, opsamling på valg af motionsmoduler og på udførelsen af de aftalte opgaver i frivilliggruppen. Derudover påtager konsulenterne sig ad hoc coaching af både frivillige og evt. sundhedsfaglige medarbejdere i processen, indtil din plads fra Sundhed & Livsmods er indviet.


Aktivitetsfasen

I de første 2 måneder efter at din plads/produktet fra Sundhed & Livsmod er indviet vil en konsulent være til stede på pladsen 2-3 timer en dag om ugen, hvor vedkommende vil kunne fungere som inspirator og evt. stå for instruktion. I alt 8 gange.


Opfølgningsfasen

Efterfølgende vil konsulenten i de kommende tre år komme på ét besøg i kvartalet af en varighed på max. 6 timer. Ved disse besøg har frivilliggruppen i samarbejde med stedets konsulent, på forhånd aftalt hvad dagens indhold skal blive. Det kan være: miniinstruktørkursus for de frivillige, fællestræning på stedet, planlægning af kommende events, inspiration til ny-udviklede øvelser på vores motions pladser m.m.

Ovenstående beskrevne proces har vi i SUNDHED & LIVSMOD udviklet og gode erfaringer med. Det er vores erfaring og overbevisning, at dette koncept skal følges for at sikre, at din plads/ produkter fra Sundhed & Livsmod også på sigt forankres som et levende og aktivt sted, som mennesker har lyst til at komme tilbage til.