Vision
At medvirke til at skabe rammer og muligheder under hvilke mennesker selv bliver motiveret til at genopbygge, styrke og bevare deres sundhed og livsmod, og få et – efter vilkårene – godt liv, både individuelt og i fælleskab.
Mission
Sundhed & Livsmod giver redskaber, viden og støtte til, at mennesker kan styrke deres fysiske velvære, sundhed, glæde, overskud og livsmod i eget liv og i samvær med andre.
Vores tilgang er, med værdighed og respekt for den enkelte og for fællesskabet, at tage udgangspunkt i hvert lokalområdes unikke situation og på disse præmisser skabe rammer og muligheder for succes med et sundt og sjovt liv – for den enkelte og for det lokale fællesskab.
Dette gøres gennem oplysning og viden (foredrag og oplæg), gennem forslag til små og store tiltag i hverdagen, herunder etablering af Sundhed & Livsmods pladser/ produkter, hverdagstræning, vedligeholdende træning, genoptræning (efter forelæg) og gennem fokus på og styrkelse af succesoplevelser.
I Sundhed & Livsmod har vi en meget bredspektret sundhedsfremmende viden og erfaring, som vi stiller op med både teoretisk og praktisk.
Vi opstiller rammer, følger op og tager medansvar for det enkelte menneskes og fællesskabets oplevelse af succes. Lettilgængeligt og værdigt på alle niveauer.
Dette gøres bl.a. ved at involvere lokalområdets/arbejdspladsens ildsjæle og frivillige. De er med til at skabe netværk og fællesskaber, som hjælper almindelige mennesker til succes med at skabe et sundere liv, herunder at motionere under lettilgængelige og værdige rammer. Sundhed og Livsmod arbejder for at skabe rammer, hvor:
Mennesker mødes med værdighed, og hvor deres individuelle udgangspunkt er respekteret og afsættet for mulig forandring
Antallet af gode leveår øges, både for den enkelte og i fællesskaber
Sundhedsprofilen forbedres, både individuelt, lokalt og nationalt,
Det enkelte menneske, uanset alder, involverer sig og tager medansvar for at gøre en positiv forskel – for sig selv og for andre. Den mulige forandring begynder nu!