GIRAFBEN

Balancetræning

Gå fra træstamme til træstamme ved at sætte fødderne skiftevis ind i indhakkene. Forsøg at balancere med så lidt støtte som muligt.

Variér sværhedsgrad ved at gå baglæns, gå krydsgang eller ved at kigge op.

Styrke

Træn fodled og læg ved at stå stabilt i et indhak med vægten på den ene forfod. Vip derefter ned og op i fodleddet, mens du holder balancen. Gentag 10-15 gange med hver fod.

Kondition

Løb to gange rundt om hver stamme i klyngen af træstammer. Hver træstamme skal berøres undervejs.

Tag tid og løb så hurtigt du kan!

Variér belastning ved at løbe baglæns, sidelæns, hoppe på et ben eller lignende.

Udstrækning

Stå på jorden. Placér den ene hæl i træstammens indhak. Støt evt. til en anden træstamme. Stræk benet og læn overkroppen og arme ind over benet. Hold ryggen strakt! Hold strækket af baglåret i 1 minut. Skift ben.

Stræk dernæst forsiden af låret ud. Støt til en træstamme og før derefter den ene fod bagop til balden. Grib om fodleddet, og tryk det ind til balden. Hold knæet ind til det andet knæ. Tryk herefter hoften fremad, evt. ind mod træstamme for at strække hoftebøjerne. Hold strækket i 1⁄2 minut. Skift ben.

Previous
Previous

KLATREBJØRNE (14)

Next
Next

CHIMPANSE (16)